Hundetræning i Viborg og omegn
Mit navn er Jonathan, og jeg er uddannet hundeadfærdsinstruktør og jagthundeinstruktør. Herudover er jeg også hundetræner hos Viborg Dyrehospital. Jeg arbejder kun med positive træningsmetoder og med fokus på, at du som hundeejer selv skal lære at forstå, udvikle og træne din hund.
Et godt liv med hund
Hverdagen er travl, og penge hænger ikke på træerne – så kan det betale sig at gå til hundetræning?
Når vi giver hunden de rette betingelser for at trives – og hjælper den med at forstå vores verden – får vi en fantastisk makker. En hund i balance fylder hverdagen med glæde, overskud og fællesskab.
Min passion er at klæde dig og din hund bedst muligt på til et langt, godt og rigt liv sammen. Det gør vi gennem træning og indblik i hundens univers:
Hundehold: Lær at forstå og træne din hund i trygge, rolige rammer, så I får et stærkt samarbejde og værktøjerne til at udvikle jer sammen.
1:1 rådgivning: Har I specifikke udfordringer? Jeg kommer hjem til jer. Ofte skal der bare 1-2 sessioner til for at skabe en forandring.
Klik her og læs mere om forskellen på hold og 1:1 rådgivning, eller giv mig et kald – så finder vi den helt rigtige løsning for dig og din hund!
Følg Hald Ege Hund
Spørgsmål?
Er det for sent at træne min hund?
Det er aldrig for sent at komme i gang med hundetræning. Alle hunde kan lære og udvikle sig – uanset deres alder. Det er derfor langt bedre at komme i gang i dag end at vente.
Jeg overvejer et hundehold, men er lidt i tvivl om det er det rigtige for mig og min hund?
Rigtig god overvejelse. Hundehold er en god og nem måde at få hjælp til at strukturere sin hundetræning og blive klogere på sin hund, men det er ikke altid den bedste løsning. Nogle trives bedre med 1:1-træning derhjemme i vante omgivelser.
For nogle hunde kan det også være for meget at rumme at være på et unghundehold. Andre hunde, andre mennesker, nye lugte osv. kan stresse hunden og gøre den mindre modtagelig for læring. Derfor kan det nogle gange være bedre at starte træningen derhjemme.
Giv mig et kald, så finder vi den helt rigtige løsning til jer.
Hvor foregår holdtræningen?
I sommerhalvåret træner vi udendørs på naturskønne arealer i Hald Ege eller lige i udkanten af Viborg. Arealerne er store, slåede græsplæner med god plads til alle og masser af ro.
I vinterhalvåret rykker vi indendørs, da vejret bliver for ustadigt til udendørstræning. Jeg samarbejder med forskellige aktører i Viborg, som f.eks. Maxi Zoo og Løgstrup/Birgittelyst Rideklub, om at benytte deres indendørs faciliteter.
Hvad er træningsuniverset?
Jeg har selv gået på hundehold, og jeg ved, at der kan være mange informationer og indtryk at tage ind på holdtræningen. Derfor er det rart med et simpelt overblik over, hvad man skal træne, og hvordan, når man er kommet hjem.
Som et supplement til den praktiske holdtræning har jeg derfor lavet "Træningsuniverset". Det fungerer som en slags app på min hjemmeside, hvor man altid kan logge ind. I Træningsuniverset finder du alt, vi gennemgår på holdet:
- Korte, letfordøjelige guides til alle holdets øvelser
- Overskuelige artikler med den vigtigste hundeteori, vi gennemgår
- Hele træningsprogrammet samlet ét sted
Det indeholder også et fuldt træningsprogram, som man kan følge, efter holdtræningen er slut, så man ved, hvordan man kan fortsætte træningen efter holdet.
Deltagere på mine hundehold får fri adgang til Træningsuniverset. Det betyder, at du til enhver tid og i dit eget tempo kan genopfriske øvelserne og teorien derhjemme. Du beholder selvfølgelig adgangen, efter holdforløbet er slut — og jeg tilføjer løbende nyt indhold, så du altid har spændende læsning og ny hundeinspiration ved hånde
Hvad er "positive træningsmetoder"?
Min træning baserer sig udelukkende på at belønne hunden for den adfærd, vi gerne vil se. Vi siger ikke "nej" til hunden, og vi bruger ingen form for fysisk korrektion og absolut ingen form for afstraffelse.
På mine teoriaftener gennemgår vi i dybden, hvorfor jeg mener, at dette er den bedste træningsmetode.
I sidste ende er træningen et middel til et mål – og målet er at skabe et godt, gensidigt og tillidsfuldt samarbejde mellem dig og din hund, som I begge trives i.
Er der tid til spørgsmål på hundeholdene?
Absolut! Vi er der for at lære. Vi har selvfølgelig et træningsprogram, som vi skal igennem, men der er plads til alle spørgsmål undervejs.
Jeg bliver også altid hængende efter træningen, så du har mulighed for at drøfte alle dine hunderelaterede spørgsmål med mig.
Må jeg tage familien med til træning?
Ja, meget gerne. Både børn og voksne er velkomne (så længe børn er ledsaget af en voksen). Så tag endelig datteren, sønnen eller mormor med til træning!
Hvordan foregår holdtræninger?
Vi mødes enten indendørs eller udendørs. Vi er maks. 5-6 hunde pr. hold. Jeg holder meget bevidst holdene små, da det giver mere ro og plads til skræddersyet rådgivning til den enkelte hund og ejer.
Vi starter typisk ud med en drøftelse af dagens øvelser, og hvorfor vi skal lave dem. Herefter demonstreres øvelserne, og I træner dem med jeres hunde. Jeg kommer rundt til alle og hjælper med øvelserne.
Til sidst samler vi op. Vi drøfter succeser og udfordringer med øvelserne, og hvad vi har lært af dem. Jeg forklarer herudover mine anbefalinger til den videre træning derhjemme. Efter træningen sender jeg en mail med en opsummering af alt, hvad vi gennemgik, samt guides til øvelserne.









